Øreringe af ler


Et andet fantastisk materiale, jeg elsker at arbejde med, er Fimo og Cernit ler.

Jeg elsker processen med at skabe unikke smykker med det bløde ler. det er faktisk umuligt at lave to ens par.

Jeg fokuserer primært på at skabe unikke øreringe med et touch af 70'ernes psykedeliske stil.

Men jeg har også designet adskillige fine øreringe med stempler af urter/blomster, og jeg vil fortsætte med at skabe flere af dem.

Uanset forskellen i størrelsen, er øreringene lette at bære. Diameteren varierer fra 1,5 cm til 3 cm.

Creolerne er i to størrelser og er kirurgisk stål i henholdsvis i "guld", "sort" og "sølv" .

Øreringene koster fra 95,- pr. par og kommer også snart i Webhoppen. 

Det er også muligt at bestille i de farver man nu gerne vil have.