Det er der jo ikke rigtig noget der hedder - endnu. Men det kan ikke skrives nok gange: Mad er vigtigt. Ikke kun som ernæring, men også som et medicinsk og æstetisk element i vores liv. Skabelsen af måltidet kan være både sanseligt og bæredygtigt, nærende og kreativt, legende og helende.

Jeg ser måltidet som et rituelt og regenerativt samlingspunkt – en sanselig oplevelse.

Mad er en kærlighedserklæring. At spise smukt og lave mad med nærvær og leg er også en måde vise sig selv omsorg på.. 
Jeg tror på at de farver og former du bringer ind i din krop, påvirker alt: Din metabolisme. Dine hjerneprocesser. Dit hormonsystem.
Din lethed. Dit mørke. Dit lys. Dit humør.

Jeg lytter til kroppen, eksperimenterer i køkkenet og prøver at give naturen og sæsonerne lov til at inspirere mig. Naturligvis vægter jeg højt at mine varer er økologiske og at det kød jeg spiser, kommer fra dyr som har haft det godt.

Vi er medlem af en ko-græsser naturforening, hvor vi kan gå ned og fodre vores kvier med cow candy (gulerødder og æbler). Det er så hyggeligt.

Når du pynter din salat med morgenfruer, kornblomster og tallerkensmækkere, bliver de smukker farver og former et fikspunkt for din opmærksomhed.

Og det kræver ikke en have – kun en vindueskarm og lidt kærlig interesse.

Et stykke rugbrød med æg og blomster bliver en invitation til både øje og hjerte. Og hvis du arrangerer det på et stykke porcelæn, som du selv synes er pænt, så forhøjer det også spiseglæden.

Det hele hænger sammen: maden, kroppen, psyken og æstetikken.

Jeg lider selv af intolerance over for visse fødevarer, så jeg må være kreativ. Derfor kombinerer jeg lidt Inflammatorisk kost med KETO, da jeg føler mig godt tilpas med lidt kød, masser af grøntsager og frugt. Ikke som en hurtig løsning, men som en vejledning: Mindre sukker og stivelse, flere grøntsager og sunde proteiner.

Jeg kan dog sagtes spise en almindelig sandwich eller et stykke kage på kontoret. Men det koster i peristatikken på sigt.

Da jeg får store rygsmerter når jeg står op for længe - især i køkkenet, så kan jeg naturligvis ikke lave poetisk blomstermad hver dag. Men jeg kan altid sætte mig ned og lave en salat i forskellige farver. Når jeg skal have gæster starter jeg altid dagen i forvejen.

Her er ikke en samling af  opskrifter - endnu. Kun en inspiration. En HobAmoks køkkenalmanak i blomst – en hyldest til det daglige måltid som et sanseligt ritual.