STRESS ER EN SYGDOM

Stress er forfærdeligt når det står på. Især fordi man ikke ved hvor længe man skal befinde sig i den hæslige tilstand. Man kan ikke bare spise en smertestillede pille, som når man har ondt. "Det" er der bare HELE tiden i både hjerne og krop. Det er noget af det værste jeg endnu har prøvet. Jeg vil faktisk hellere føde børn flere gange i træk.

Desværre bliver vi flere og flere i vores vestlige samfund, der skal gennemgå den forfærdelige tilstand. Jeg har flere venner - mest kvinder, som har haft det.

Stress kan skyldes adskillige årsager. Det er ikke kun relateret til at have en travl og presset hverdag, som mange fejlagtigt tror. Flere forskere har nu heldigvis fundet ud af at, der er mange flere forskellige faktorer der spiller en rolle i udviklingen af stress, end man før vidste. 

DEFINITION OG ÅRSAGER

Men hvad er stress?

Stress er en naturlig reaktion i kroppen på fysiske eller psykiske udfordringer, der,  når belastningen bliver vedvarende eller for kraftig, måske kan betegnes som en sygdomstilstand. (hvilket der til stadighed er en del diskussion om i læge/terapeaut kredse).

Stress er kroppens naturlige reaktion når kroppen aktiverer “fight, flight or freeze”‑ systemet som respons på en trussel, et pres eller andre udfordringer.

Kortvarig stress kan øge fokus og ydeevne, men vedvarende stress belaster krop og sind og kan udvikle sig til en kronisk tilstand, som desværre alt for mange stifter bekendtskab med i dag

Den akutte stressrespons er gavnlig kortvarigt og hedder eustress. Det er den form for stress, der opfattes som positiv eller gavnlig for individet. Den kan være stimulerende, motiverende og hjælpe med at forbedre præstation og produktivitet, som fx. i en eksamenssituation. 

Men negativ eller kronisk stress, også kaldet distress, belaster kroppens metaboliske og psykiske systemer over tid og kan udvikle sig til egentlige sygdomme som angst, depression og store sundhedsmæssige problemer. 

SYMPTOMER

Fysiske symptomer på kronisk stress:

• HPA‑aksen (Hypothalamus–Hypofyse–Binyrer) udløses ved stress og fører til frigivelse af kortisol (kendt som stresshormonet).
• Det sympatiske nervesystem bliver belastet da både puls, blodtryk og vejrtrækning kan blive øget.
• Hovedpine, nakke‑ og rygsmerter pga belastninger fra før benævnte nervesystem.
• Fordøjelses­besvær, appetitændringer.
• Hyppige infektioner (pga. svækket immunforsvar).
  

Psykiske symptomer på kronisk stress:

• Irritabilitet, kropsuro og angst.
• Koncentrations‑ og hukommelsesproblemer.
• Humørsvingninger eller depressive symptomer.
• Normalt har vi 70.000/80.000 tanker om dagen. Med tankemylder kan det stige til over 100.000, hvilket nærmest er uoverkommeligt at være i. Jeg havde det i næsten 2 år konstant og kunne kun ”slukke” det med sovepiller.
• Følelse af overvældelse og manglende kontrol.

Adfærdsmæssige symptomer:

• Tilbagetrækning og social isolation.
• Øget forbrug af stimulanser (kaffe, sukker, alkohol og røg).
• Uregelmæssige spise‑ og hvilerutiner.

Hvis man ikke bliver behandlet kan kronisk stress have kæmpe konsekvenser og øge risikoen for:

• Hjerte-kar-sygdomme (højt blodtryk, åreforkalkning).
• Diabetes type 2.
• Immunsvækkelse.
• Depression og angst lidelser.
• Muskel‑skelet‑sygdomme (fx fibromyalgi, kroniske smerter).

BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

Livsstils- og adfærdsændringer:

                           Vi ved det alle sammen ...

• Regelmæssig motion (mindst 30 min.  3–5 gange om ugen).
• Sund kost så du bla. får et stabilt blodsukker hen over dagen.
• Bevidst vejrtrækning (f.eks. 4‑7‑8‑vejrtrækningsøvelse).
• Strukturerede pauser og restitution i hverdagen.
• Ophold dig i naturen så meget du kan.

Psykologiske metoder:

• Byg dit selvværd op og find dine egne kerneværdier – og stå ved dem.
• Få hjælp til at indkredse ”stresstriggeren” og kom på afstand af denne.
• Få stresscoaching eller terapeutisk samtale for individuel støtte.
• Få kognitiv adfærdsterapi til at ændre dine tankemønstre.
• Dyrk mindfulness og meditation for at få ro i krop og hjerne. Dette er et virkelig godt og velment råd fra mange, men virkelig svært at udføre når man har det skidt. Men TRO på det.
  

Social støtte:

• Del dine oplevelser med få nære venner, tæt familie og/eller støttegrupper. I Aarhus har Kommunen et stresshold, du kan blive tilmeldt efter en screeningssamtale med en psykolog.
• Fortæl din leder, at du har behov for at skabe klare grænser mellem arbejde og fritid (Hvis din stress altså er arbejdsrelateret)
• Få støtte fra din læge, din fagforening og dit Jobcenter, hvis du er sygemeldt.

Medicinsk og faglig hjælp:

• Kontakt din egen læge ved alvorlige symptomer.
• Få psykolog hjælp ved traume, depression eller angst.
• Kontakt en trivselskonsulent fra din fagforening. De kan også hjælpe dig.
• Få en arbejdsmiljøvurdering, hvis stressen er arbejdsrelateret.
• Hvis du har fået en depression så få medicin. Ellers prøv at undgå det, der er flere dårlige bivirkninger end gode virkninger.

Mit eget Alkohol ink bud på hvordan stress så ud inde i min pressede hjerne i 2022/23. Der var ikke rart at være

”LØSNINGER” – FOR NOGEN

En dansk forfatter, coach og mindfulnesstræner med speciale i MBSR-metoden (Mindfulness-Based Stress Reduction) Lisbeth Fruensgaard, har inspireret mig meget. Hun bidrager til hele forskningen med at flytte stresshåndtering fra symptombehandling til en meningsfuld, bæredygtig livspraksis – og altid med hjertet forrest.

Den dybeste beskrivelse jeg har læst om stress er dog bogen ”En giftig stresscocktail – når stress skyldes mangel på mening”, hvor forfatteren Helle Hedegaard Hein præsenterer stress som et produkt af tre “ingredienser”, der – afhængigt af deres samspil – kan skabe enten et bæredygtigt, meningsfuldt arbejdsliv eller en decideret giftig cocktail.

Hun advarer mod den gængse, unuancerede tilgang, hvor man alene giver symptombehandlende råd som “arbejd mindre” eller “lær at meditere” – i værste fald kan det forværre det personens stress ved at overse de underliggende årsager.

Helle Hein skelner mellem fire grundlæggende stressformer, som hver især kræver forskellige behandlinger:

• Burnout - for meget ansvar uden anerkendelse
• Boreout - for lidt meningsfuldt indhold
• Moralsk stress - når man handler imod sine værdier
• Eksistentiel stress – når man har dyb mangel på formål i arbejdet

Bogens kernebudskab er, at stress ikke opstår “inde i” den enkelte, men i de rammer, som arbejdet skaber, hvis det altså er arbejdsbetinget. Opståelsen af stressen er også betinget af om man er et såkaldt ”spændingssøgende” eller et ”ligevægtsøgende" menneske. Et spændingssøgende menneske, som jeg selv, kan ende med at få stress af kedelige rutine opgaver. Mens et ligevægtssøgende menneske vil være lykkelig for de samme opgaver. Det er derfor det også er SÅ vigtigt for en leder, at kende de forskellige mennesketyper.

For at finde varige løsninger som både leder og ansat må du derfor forsøge at:

1. Kortlægge de “giftige” triggere i jobbet: såsom ansvar, opgavetyper, værdimæssige brister, dårlige ledere.
2. Diagnosticere den konkrete stressform korrekt, hvilket er svært hvis man ikke selv kender til de fire former. Så derfor er en stresscoach en god investering.
3. Tilpasse indsatsen – fx opgaveomlægning ved boreout, etisk afklaring ved moralsk stress eller reelt ansvar og tildeling af anerkendelse ved burnout.

Helle Hein giver både ledere, HR-ansatte og stressbehandlere et konkret værktøj. Så ved at forstå, hvilken “cocktail” medarbejderen er udsat for, kan du undgå overfladisk symptombehandling (tag 14 dage fri) og i stedet sætte ind præcist dér, hvor arbejdet/omgivelserne mister mening i dit liv.

Min egen stress kom sig både af burnout, boreout og en leder, der blev en ”trigger” gennem tiden. Dertil at alle mine skånekrav i forhold til min ryg ikke var blevet overholdt i flere år. Så den eneste mulighed der var for mig, var simpelthen at forlade arbejdspladsen.